Nyt lydstudie i Ølstykke

Lykkedals lydstudie er åbent!

Allerede inden åbningsdagen var kalenderen for udlejning af studie 2 booket med både andre forlags forfattere, selvudgivere, samt vores egne produktioner kørte i studie 1. Det nye mødelokale fik sin debut og blev taget i brug. Et par uger med mange besøg, glade indtalere og en god følelse i maven.

Som noget nyt har Lykkedal oprettet et katalog med indtalere og der kommer hele tiden nye stemmer til. Det er vi super glade for.

Indtalerne får studie stillet til rådighed her i Lykkedals lydstudie i Ølstykke eller de kan indtale i deres eget studie hjemme, hvis de har mulighed for det. Allerede nu er der gået en større privat ordre ind og en af vores stemmer er blevet valgt.

Der er åbent for flere stemmer i kataloget. Hvis du sidder derude og tænker, at du altid har haft lyst til at være indtaler, så er det måske noget for dig at sende en lydprøve ind. Find frem til en af Lykkedals bøger f.eks. på eReolen eller biblioteket, indspil et afsnit på maks. 2 minutter og gem den som en mp.3 fil.

I september ser vi frem til endnu flere besøg af forfattere, der har lejet studiet.

Alt i alt, et par virkelig gode første uger!

Tak til alle de besøgende for at medbringe smil til min dag.

Susanne Lykke

Du kan se priser på leje af studiet på timebasis her: PRISER LYDSTUDIE –