Skrevet af Susanne Lykke
De helt specielle projekter
Forleden sad jeg og læste fem sider min far engang har skrevet. Det handlede om hans sjove oplevelser med barndomskammeraten, en mand som jeg også har kendt hele mit liv. Det var så hyggeligt at få et lille indblik i, hvordan de har haft det sammen. Det gjorde mig glad helt ind i hjertet. Så jeg fik lyst til at lave et opslag, om et par projekter i Lykkedal, som nok har vækket samme følelse hos modtagerne.
Et lydstudie med muligheder
Ind imellem får vi nemlig forespørgsler af mere privat karakter i lydstudiet. Det, der kun vedrører de nærmeste. Ikke fordi det er store hemmelige oplysninger, men simpelthen blot fordi fremmede ikke kender familien og derfor ikke kan forstå følelserne, der ligger bag de helt almindelige ord fra afsenderen. For det handler om afsenderen og minderne modtageren har om personen. Det er ikke tekster der har været igennem en professionel redigering, men de er skrevet med hjerte og sjæl.
Privat indtaling
En ældre dame fortæller om sin barndom til sine børn og børnebørn. For at historien ikke går tabt. Hvordan de boede, deres levevilkår, oplevelser og kærligheden mellem familiens medlemmer. Hun taler om det, hun gerne vil give videre. Hun gør det med sin egen stemme.
Hvem vil ikke gerne kunne gå 30 år tilbage i tiden og høre en af sine bedsteforældre fortælle en lille historie? Jeg nyder selv at støde på min tudsegamle opskriftsbog i skabet. Min mormors håndskrift i de gamle opskrifter, hun har givet mig. Fordi det er minder. Jeg kan se og høre hende for mig, da hun skrev ordene ned.
Et juleønske gik i opfyldelse
I 2025 fik Lykkedal en henvendelse fra en familie, der ønskede at få indtalt en dagbog, der spændte sig over 30 år. Det var vitterligt et meget spændende projekt. At få en privat dagbog i hånden handler om tillid og tavshedspligt. Familiens valg faldt på en af Lykkedals stemmer. Martin Frislev Ammitsbøl indtalte og jeg redigerede og vi knoklede for at nå deadline inden jul. Lydbogen blev afleveret lille juleaften kl. 15.45. Dagbogen blev 33 timer lang. Det var et meget stort projekt. Meget. Stort.
Der kan være mange gode grunde til at få indspillet en lydfil. Det kan være, at man gerne vil fortælle om sin barndom. Det kan være en familiehistorie ikke skal gå tabt. Det kan også være at man savner at læse i sine tekster, men at øjnene ikke helt er, hvad de har været. Så er det nemmere ved at lytte på sin mobiltelefon eller tablet i stedet for at læse de små bogstaver i en bog. På den måde kan minderne vækkes til live.
Nogle gange er de små fortællinger de bedste.