Hvordan produceres en lydbog?

Hvordan produceres en lydbog?

Hvordan produceres en lydbog?

At producere en lydbog indebærer at få en læser eller fortæller til at indlæse teksten. Kort sagt læser indtaleren en bog højt, alt imens det bliver optaget. Lydfilerne gemmes i intro, forord, alle kapitlerne, efterord, tak og en afslutning. Antallet af filer varierer og afhænger af bogens indhold.

Redigering af filer

Ved redigering skal man regne med at bruge mindst 4-6 gange så lang tid, som det allerede har taget at indtale teksten. Tiden afhænger af både indtalerens formåen i samspil med tekstens sværhedsgrad og også kvaliteten af den optagede lyd. Ved redigering tilretter man lydfilen, så den bliver god og behagelig at høre på. Dvs. støj fjernes. Forkerte udtalelser klippes ud og nye sætninger klippes ind og rettes til. Alle irriterende mundlyde og andre uhensigtsmæssige lyde slettes. Mellemrum kan forlænges eller forkortes efter behag. Lyden reguleres op og ned.

Redigering af råfiler er et stort arbejde, man ikke kan springe over. I hvert fald ikke hvis man vil have en god lydbog på gaden. Mange forlag vælger derfor at benytte sig af et studie der producerer lydbøger. Vi har bl.a. gode erfaringer med Selvlyd, men der findes mange forskellige studier og løsninger på produktion derude.

Optagelse og redigering er som sagt et stort arbejde. Du kan regne med, at bestiller du en færdig lydbog, går der nemt 3-4 uger og nogle gange længere, inden den er klar til udgivelse. Dertil kommer uforudsete hændelser som halsbetændelse hos indtaler. Det lyder måske fjollet at nævne ondt i halsen, men det er sker faktisk ikke så sjældent, at en hals der driller godt kan lægge en måned ekstra på produktionstiden. Det har vi jævnligt oplevet i både efterår og vinterhalvåret.

Den færdige lydfil

De færdigredigerede lydfiler gemmes i en zipfil. Herefter uploades filen til den platform der udgiver og distribuerer lydbogen. Platformen danner ud fra zipfilen en streamfil. Du kan som udgiver f. eks benytte dig af udgivelsesplatformen Publizon. De streamingstjenester som forlaget har kontrakt med kan herefter trække lydbogen fra Publizon. Det er også inde fra Publizon at afregningen fra eReolen styres.

Vil du selv indtale din lydbog?

Her er en trin-for-trin guide til at lave din egen lydbog:

  1. Forberedelse af manuskriptet:
    • Hvis du læser fra en e-bog, skal du fjerne alt der forstyrrer i teksten inden du begynder at indtale.
    • Forbered en udtaleguide for at sikre tydelig udtale af emner, begreber og egennavne.
  2. Valg af udstyr:
    • Brug en USB-mikrofon af god kvalitet til din pc eller en mikrofon tilsluttet mixer.
    • Anvend et pop-skjold til at filtrere lyden.
    • Brug software til “multi-track-optagelse” som f. eks. Audacity.
  3. Optagelse:
    • Optag teksten i små bidder. Laver du fejl, så lyder det bedre hvis du optager hele sætningen eller måske endda hele afsnittet om, ikke bare et ord.
    • Gør det nemt at finde dine fejl på lydsporet. Et af de bedste trick er at bruge en klikker, som dem man bruger til hundetræning. Klik straks efter du har udtalt en fejl. Kliklyden kan ses tydeligt på lydsporet og med øvelse bliver du hurtigere i redigeringsarbejdet. Og kan nøjes med få gennemlytninger af den fil som du tidligere har måtte lytte 8 gange igennem.
    • Rediger og juster lydfilerne. Gør dig umage så du får et godt resultat. 
  4. Udgivelse:
    • Eksporter lydsporet til en MP3 fil. Der er specifikke krav til hvilket MP3 format lydfilen skal eksporteres i til brug for dannelse af streamfilen. Du kan læse mere om krav på din udgivelsesplatform.

Produktionstid

Produktionstiden kan variere afhængigt af projektets størrelse, men med det rigtige udstyr og lidt tålmodighed kan du skabe din egen lydbog! Vi anbefaler, at du starter med en kortere tekst.

Der er mange forfattere der allerede eksisterer på biblioteket, men som aldrig har fået udgivet deres bog på lydbog. Lykkedal Forlag hjælper forfattere med at udgive lydbøger. Læs mere om hvad det kræver på vores hjemmeside.

God fornøjelse med din lydbog!

Lykkedal Forlag

Flere artikler om lydbøger læs her:

FORDELE VED EN ERFAREN LYDBOGSINDTALER  – (lykkedal.dk)

TJEN PENGE PÅ DIN LYDBOG! – (lykkedal.dk)

Skal en skuespiller indtale din lydbog? – (lykkedal.dk)

Mest lyttede bog i maj 2024 – (lykkedal.dk)

Om forfatteren:

Susanne Lykke – Forfatter

1 tanke om “Hvordan produceres en lydbog?”

  1. Pingback: HVAD KOSTER EN LYDBOG? -

Der er lukket for kommentarer.